Hvem elsker ikke et flot overskæg? Især et, der gør en forskel i 21 lande over hele verden!
Denne Movember går Amnesty i Aalborg og frisørsalonen Chao Chao med i kampen, hvor Mo Bros over hele verden tilmelder sig og lader overskægget gro i 30 dage, mens Mo Sistas deltager for at bakke op om mændene i deres liv.
Movember handler om at skaffe opmærksomhed på de sundhedsrisici mænd står overfor samt skaffe midler til investering i programmer indenfor mænds sundhed. Bl.a. har Movember Foundation finansieret og etableret verdens største globale sammenslutning af prostatakræftforskere og kliniske specialister, som tackler de hårdeste udfordringer ved sygdommen i dag.
Der er imidlertid lang vej endnu. Derfor gør Amnestys team, Amnesty Aalborg Amigos, sig klar til Movember med en barbering af tre af deltagerne den 30. oktober i Chao Chao’s barbershop i Møllegade, hvor indehaveren Ricardo Cabrero stÃ¥r klar til svinge barberkniven:
Vi lever i et privilegeret samfund, det eneste du ikke kan tage for givet er hinanden. Derfor skal vi passe på hinanden. Jeg har selv haft kræft tæt på livet, derfor ved jeg hvorfor det er så vigtigt at gøre en forskel, siger Ricardo Cabrero.
Også for Amnesty teamets holdkaptajn, Scott Chase, er der personlige grunde til at promovere Movember:
Min bror døde af testikelkræft i 2002. Var han blevet diagnosticeret tidligere og havde kræftbehandlingerne dengang været bedre, så var han måske stadig hos os i dag. Så jeg kæmper for at skaffe midler til forskning omkring mænds sundhed.
På Movember.com kan du læse mere om, hvordan du kan være med til at sætte ansigt på mænds sundhed. F.eks. ved at blive en del af team Amnesty Aalborg Amigos.