I dag var der aktionsdag for de syriske flygtninge. I 22 byer rundt om i Danmark samledes vi for at protestere mod fratagelsen af opholdstilladelser til mennesker på flugt fra Syrien. På Nørresundby torv var vi samlet; der var taler ved Fawaz Alzatto og en repræsentant for Amnesty International. Vores budskab til alle er at
- Det er helt uforsvarligt at ville sende flygtninge til Syrien. Før der er sikkert, før der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer, skal ingen vende tilbage.
- Danmark skal ikke foretage udsendelser til Syrien eller presse nogen til at udrejse ’frivilligt’.
- Danmark skal følge anbefalingerne fra FN og EU og ikke gå enegang ift. Syrien
- Danmark skal være et sikkert og trygt sted for mennesker på flugt.
- Danmark skal være et land, man kan regne med. Det her handler om mennesker og menneskers værdighed.
Til sidst dannede vi en menneskekæde ved det gamle rådhus.