I dag kom Anders Hjort Wong Rønnow forbi fra Holstebro og fortalte om sine besøg i Hong Kong, senest i januar i Ã¥r. Som Anders’ ene mellemnavn antyder, har han familie der – hans mormor kom oprindelig fra Hong Kong. Det er i den forbindelse, Anders to gange har besøgt den tidligere britiske kronkoloni. Hans beretning gav et interessant og dramatisk indblik med en personlig vinkel pÃ¥ konflikten mellen det kinesiske regime og de mange borgere i Hong Kong, der vil bevare de garantier for et demokratisk system og overholdelse af menneskerettigheder, som var del af aftalen om overdragelse fra Storbritannien til Kina i 1997. Ikke mindst den seneste “sikkerhedslov”, der via en række gummiparagraffer gør det muligt at forfølge modstandere af det kinesiske regime og at overdrage dem til selve Kina, er bekymrende.
Der er ogsÃ¥ interne uenigheder blandt Hong Kongs befolkning om hvad man skal gøre ved de kinesiske myndigheders hÃ¥rde fremfærd. I den ældre generation har mange valgt at resignere ud fra en frygt for konsekvenserne af at protestere, mens mange yngre og unge mennesker er blandt dem, der bærer protesterne. OgsÃ¥ i Anders’ familie i Hong Kong mærker man denne uenighed.
Herunder er en video fra sidste år om politiets brutale fremfærd.