Referat af møde d. 29. september 2009

Til stede: Morten, Peter, Jes, Annette, Jytte, Hans (fra ca. 20.30)
Jan Nygaard (57º Nord) og Palle Nygaard deltog i den del der vedrører Poetry Slam.
Lokale mm.
Vi har Husets café – et rigtig godt lokale, og der er lydanlæg.
Cafeen har indgang fra gården. Via porten til venstre for hovedindgangen kommer man lige ned til indgangen til cafeen. Cafeen er placeret til højre umiddelbart efter yderdøren. Der er en slags entré, der synes stor nok til at vi kan hænge plakater og andet godt op og have et bord eller to stående. Cafeen vil være åben på kulturnatten og Poetry Slam ser ud til at være eneste aktivitet i Huset den aften.
Vi skal vel have lavet et stort reklameskilt til at sætte op uden for huset med angivelse af, hvor man skal gå ind. Forslag til tekst: Kulturnat Poetry Slam kl. 19.30 og 21 med velvoksne bogstaver. Derudover skal vi vel have vores store gule Amnesty plakat op udenfor også. Er det noget for Peter A.?
Hans og Jes henter materiale om Demand Dignity til udsmykning i cafeens entré kl. 18.15 i Priorgade.
Morten kommer med 2 1½-l flasker. Den ene med rent vand den anden med vand, der ser ser ud som om det kom direkte fra Niger Delta. Husk skilte med angivelse af hvad der er hvad.
Jes medbringer PC til evt. visning af 16 minutters video om Niger Delta (Sweet Crude Promotional Reel, se på Google). PC-en kan placeres i entreen eller lige inden for cafeen, så folk kan blive underholdt, mens de venter på at komme til at skrive under.
Alle AI deltagere møder i Huset kl. 18.30 og hjælper med at rigge til. Indtil nu er følgende tilmeldt:
Hans, Peter, Peter A., Annette, Lise, Jytte, Jes og Morten.

Poetry Slam
Deltagere
57º Nord skaffer deltagere. Lige nu er der 6 deltagere incl. Hans og Jan Nygaard, og der kommer måske flere.?Vi har et budget på 2000 kr., der kan dække transportudgifter (og kun dét). Da 3 af deltagerne er fra Aalborg, er det ikke så dyrt.
Præmier
Førstepræmierne i de to runder kan være interessante varer fra Amnesty. Se vores webshop på http://amnesty.butik.jubii.dk . Hans har fået lovning fra Erik Sørensen-fonden om tilskud til præmier.
Jytte og Peter A. finder trøstpræmierne i Priorgades gemmer..

Bemanding
Palle Nygaard bliver konferencier. Jes medbringer dirigentklokke eller lignende til konferencieren.
Jan Nygaard udarbejder dommersedler, der skal uddeles til de 5 dommere, der udpeges af konferencieren. Der skal være sedler til alle tre omgange.
I første runde med 6 deltagere får hver deltager 3 minutter. AI stiller med tidtager, Hans med stort ur evt. på PC. Efter hver præsentation udfylder dommerne en dommerseddel som afleveres til en fra AI, som afleverer til en anden fra AI, der beregner scoren og holder det for sig selv indtil alle 6 deltagere har været på podiet.
Efter alle 6 deltagere har været på, annoncerer konferencieren hvem af deltagerne der har fået de to laveste scorer. De går ud af konkurrencen og får trøstpræmiepose med AI-stuff af Jytte.
Anden runde forløber søm første runde, bare kun med 4 deltagere.
Tredje runde, finalen, forløber som de to andre, bortset fra at vinderen får hovedpræmien og nr. 2 får trøstpræmiepose af Jytte.
Aftenens forløb
Vi har to konkurrencer: 19.30-20.30 og 21.00-22.00. Hver konkurrence har 3 runder.
I hver konkurrence skal første digt-runde handle om fattigdom (og gerne også om menneskerettigheder). Digterne skal gøres opmærksomme på http://demanddignity.amnesty.org, som de kan/bør lade sig inspirere af. De efterfølgende digt-runder har frit emne.
Alle, der skal deltage i konkurrencen skal møde op kl. 19.00.
Der er underskriftsindsamling m.m. før og efter hver runde i forbindelse med ??Demand Dignity?-kampagnen. Den har Niger Delta som tema.

Aktion Demand Dignity om Niger Delta

Kampagnen kører officielt fra 5.10. til 26.10.
Foreløbig plan for Aalborg:
Aktion i gågade lørdag den 17.10. Foreløbig tilmeldte: Hans, Annette og Jes
Jes kontakter Sofie i ?rhus for at høre om mulighed for at låne deres udstyr til aktionen.
Aktionen drøftes videre på kulturnatten.

Nye lokaler

Amnesty Aalborg overtager pr. 1.10.09 lokaler i Danmarksgade 7, stuen. De er nymalede.
Bestyrelsen diskuterer flytning, nye møbler og andet udstyr mmm. på sit næste møde den 20.10.09.

Ref.: Jes
PS: Jeg har tilladt mig at tilføje et par småting jeg kom i tanker om undervejs.

Skriv et svar